råstof

-det min faglighed er gjort af

loun - louise nielsen

metodisk konceptdesigner

Min faglighed er formet gennem en baggrund i både kunsthåndværk, design og digitale medier.
Jeg arbejder i krydsfeltet mellem analyse, formgivning og teknologi og kombinerer metodisk tænkning med praktisk udførelse.

Fra husflid og håndværk i Vendsyssel, træ- og metalsløjd i Kerteminde, guldsmed og smykkedesign i Sverige og møbeldesign i København til strategisk, grafisk konceptdesign og digitale løsninger.

Min tilgang til design er præget af en bred materialeforståelse, stærk visuel tænkning og en interesse for at skabe sammenhæng mellem idé, struktur og form.

Pippi og fronesis

Jeg ser ofte muligheder, hvor andre ser udfordringer; et spændende problem er en invitation til at finde den gode løsning.

Ny læring er en central drivkraft i mit virke som designer. At mestre det, jeg endnu ikke har prøvet, er en måde at udvide både mulighedsrummet og værktøjskassen.

Men modet til at gå nye veje er kun værdifuldt, hvis man også kan bane dem. Med en allerede veludrustet værktøjskasse ser jeg ofte de praktiske løsninger i komplekse problemstillinger og finder ikke kun den kreative retning, men også vejen i mål.

*Fronesis: Evnen til at navigere i komplekse situationer og identificere de konkrete handlinger, der omsætter en ide til en praktisk løsning.