virke
- sådan jeg arbejder i praksis
fra model til proces
case: en designers interface mod verden
På denne side viser jeg, hvordan jeg anvender beslutningslogikken fra min model i praksis.
Modellen er ikke et workflow eller en opskrift, men nærmere en beslutningsarkitektur: en struktur, der hjælper med at sikre designets kvalitet.
Gennem udviklingen af loun.dk eksemplificerer jeg, hvordan et projekt gradvist bliver afgrænset, kvalificeret og omsat til design gennem tre faser.
Tilsammen viser faserne, hvordan design kan bevæge sig fra åbent mulighedsrum til målrettet form.
undersøgelse
se i mulighedsrummet
Undersøgelsen tager udgangspunkt i et åbent mulighedsrum omkring, hvordan min faglighed kan formidles digitalt. Her handler arbejdet om at orientere sig i feltet og undersøge, hvilke muligheder, roller og forventninger der findes.
Gennem perspektiverne afsender, modtager og kontekst kortlægges relationen mellem min egen faglige profil, branchens sprog og de måder digitale designere præsenterer sig selv på.
Formålet er at skabe et tydeligere billede af situationen, så projektets egentlige opgave og problemfelt kan begynde at træde frem.
fra opgave til problem
Som afsender undersøgte jeg min egen faglige profil, min baggrund og den situation, websitet udspringer af.
Jeg har en bred designfaglig baggrund med erfaring fra kunsthåndværk, formgivning, undervisning, grafisk design og digitale medier. Min faglighed er præget af en stærk metodisk og konceptuel tilgang, hvor analyse, struktur, form og funktion tænkes sammen i helhedsorienterede løsninger.
En central styrke i mit arbejde er evnen til at skabe overblik i komplekse problemstillinger og udvikle gennemarbejdede koncepter, hvor mange hensyn, idéer og perspektiver samles til et tydeligt og meningsfuldt resultat. Denne del af fagligheden kan dog være vanskelig at aflæse gennem færdige produkter alene, fordi meget af værdien ligger i tænkningen, processen og metodearbejdet bag løsningen.
Samtidig afspejler mine eksisterende digitale produktioner ikke fuldt ud bredden eller niveauet i min samlede kompetenceprofil. Der opstår derfor et spændingsfelt mellem det, jeg fagligt kan bidrage med, og det, der umiddelbart kan vises gennem traditionelle portfolioformater.
Jeg ved desuden af erfaring, at mit præstationsniveau i høj grad afhænger af det faglige og menneskelige match i et samarbejde. Jeg arbejder bedst i miljøer med plads til fordybelse, refleksion og konceptuelt arbejde, hvor kvalitet vægtes højere end hastighed og volumen, og hvor komplekse problemstillinger kan undersøges grundigt.
Afsenderperspektivet tydeliggjorde dermed tre centrale forhold: en bred og velfunderet designfaglighed, et behov for at synliggøre metode og konceptuel tænkning – og betydningen af det rette faglige match.
se mere af processen bag
syntese
forstå problemfeltet
Her handler arbejdet ikke længere om at åbne mulighedsrummet, men om at forstå og afgrænse problemfeltet tydeligere.
På baggrund af undersøgelsen analyseres og sammenholdes nu de mønstre, spændinger og behov, der viste sig gennem perspektiverne afsender, modtager og kontekst.
Formålet er at bevæge projektet fra et åbent problemfelt mod et mere præcist koncept: en tydelig retning for, hvordan fagligheden kan formidles gennem et andet format end den traditionelle portfolio.
fra problem til koncept
For at forstå problemfeltet tydeligere sammenholdt jeg de roller, kompetencer og præsentationsformer, der viste sig i undersøgelsen af mulighedsrummet.
På baggrund af jobannoncekodningen lavede jeg en matrix over roller i digitalt design. Den viser et felt mellem design, teknologi, koncept/strategi og produktion/implementering, hvor mange roller overlapper på tværs af titler og opgavetyper.
Jeg undersøgte også udvalgte designfaglige websites som et visuelt referencefelt. For at sammenligne deres kommunikative positionering placerede jeg dem i en matrix inspireret af Aakers brand personality-dimensioner.
Sammenstillingen viste en spænding mellem det, der ofte efterspørges i digitale designroller, og det, mange designere typisk viser på deres websites. Jobfeltet lægger vægt på metode, samarbejde, procesforståelse og evnen til at omsætte komplekse behov til konkrete løsninger, mens mange websites primært viser services, cases, visuelle resultater eller færdige produkter.
Som del af kontekstforståelsen undersøgte jeg også en række visuelle referencer inden for nyere minimalistiske retninger som bold minimalism og neo minimalism. Her gik især stærke farver, tydelige former, reducerede layouts og grafisk systematik igen.
Det skærper problemfeltet: Hvis min profil skal positioneres tydeligt, er det ikke nok at vælge en eksisterende rollebetegnelse eller efterligne et klassisk designsite. Der skal findes et format, der bedre kan rumme sammenhængen mellem strategi, struktur, formgivning og digital produktion.
roller i digitalt design
se mere af processen bag
udvikling
give konceptet form
I udviklingsfasen omsættes koncept, beslutningslogik og designprincipper til konkrete strukturer, modeller og visuelle valg.
Her handler arbejdet om at give projektets idé en form, der kan opleves, forstås og bruges i praksis. Det sker gennem udvikling af informationsarkitektur, destillationsmodel, visuel identitet, layout og et samlet designgrundlag.
Udviklingen foregår iterativt gennem skitser, sproglige undersøgelser, visuelle afprøvninger og løbende feedback. På den måde bliver konceptet gradvist omsat fra idé til et konkret digitalt design.
fra koncept til design
Jeg udvikler ofte informationsarkitektur med udgangspunkt i den samlede fortælling. Strukturen opstår af fortællingen, og mine sitemaps bliver derfor en konsekvens af den – frem for omvendt.
I dette projekt har jeg, med inspiration fra Golden Circle-modellen, arbejdet med en tredeling, der opdeler min faglighed i baggrund, metode og praksis. Mit udgangspunkt har været et arbejde med ord og begrebskombinationer, hvor jeg har vurderet ordene ud fra deres indbyrdes rytme i både lyd, betydning og form i sammenstillinger af tre.
Fra tredelingen udspringer udviklingen af arkitekturen og den narrative struktur for siden, sideløbende med udviklingen af destillationsmodellen. Modellen bliver gradvist mere styrende for sitets samlede struktur, efterhånden som den udvikles og tager form – og smelter til sidst sammen med sitets princip.
Det sidste sitemap herunder repræsenterer derfor ikke sidens endelige arkitektur, men stadiet før den bygges i praksis. Den endelige struktur opstår under arbejdet med sidens konkrete indhold og er beskrevet i den narrative struktur.
sitemap 5
narrativ struktur
Sitet er opbygget som en sammenhængende fortælling i tre niveauer: Råstof, Modus og Virke.
Strukturen tager udgangspunkt i, at designkompetence ikke kun kan forstås gennem færdige produkter, men gennem sammenhængen mellem fagligt grundlag, designforståelse og beslutningstagning i praksis.
De tre niveauer fungerer derfor ikke som adskilte sektioner, men som forskellige perspektiver på den samme designpraksis.
Forside
Forsiden fungerer som et visuelt anslag: Et stærkt førstehåndsindtryk, der etablerer sitets tone, stemning og identitet, før brugeren bevæger sig videre ind i den mere analytiske og procesorienterede del af sitet.
Den skal nærmere fungere som en digital plakat eller et visuelt visitkort end som klassisk navigation. Den visuelle vægtning bruges til at signalere koncept, personlighed og formmæssig retning før forklaring.
Råstof – det min faglighed er gjort af
Råstof indkredser de erfaringer, kompetencer og perspektiver, der danner grundlag for min måde at arbejde med design på.
Formålet er ikke at præsentere et traditionelt CV, men at destillere de faglige mønstre og kompetenceområder, der præger min praksis på tværs af medier, materialer og discipliner.
Siden fungerer dermed som en rammesætning for resten af projektet: det faglige grundlag, designbeslutningerne udspringer af.
Modus – den måde jeg tænker design
Modus formulerer den beslutningslogik, der styrer mit arbejde.
Her præsenteres min forståelse af design som en gradvis kvalificering af beslutninger, hvor afsender, modtager og kontekst løbende undersøges, afgrænses og omsættes til koncept og design.
Siden er bygget op omkring en model, der synliggør relationen mellem perspektiver, rammer og handlinger.
Modus fungerer derfor ikke som en traditionel metodebeskrivelse, men som en artikulation af den måde, jeg forstår og orienterer mig i designprocesser på.
Virke – sådan omsættes beslutninger til design
Virke viser, hvordan beslutningslogikken fra Modus anvendes i praksis.
Med udviklingen af loun.dk som case synliggøres de centrale erkendelser, prioriteringer og designbeslutninger, der gradvist har bevæget projektet fra åbent mulighedsrum til konkret løsning.
Formålet er ikke at dokumentere hele processen kronologisk, men at vise de nedslag, hvor projektets retning blev kvalificeret, afgrænset og omsat til design.
