modus
- den måde jeg tænker design
design som destillation
fra muligheder til løsning:
design er med vilje
God formgivning opstår, når funktion, oplevelse og struktur arbejder sammen.
For mig begynder design derfor ikke med form, men med forståelse.
En stor del af designarbejdet består i at definere opgaven korrekt, så formgivningen kan blive en konsekvens af problemet.
Jeg ser design som en destillationsproces:
en gradvis bevægelse fra kompleksitet mod klarhed.
Modellen her er udviklet som et redskab til at formidle den måde, jeg forstår designprocessen på.
modellens tre dimensioner
Modellen kan læses i tre dimensioner: perspektiv, ramme og handling.
Tilsammen beskriver de designprocessen som en bevægelse fra mulighed til løsning.
Perspektivet er, hvor designeren kigger for at forstå opgaven: mod afsender, modtager og kontekst.
Rammen er det arbejdsrum, designeren arbejder indenfor: mulighedsrum, problemfelt, koncept og design.
Handlingen er det, designeren gør for at bevæge processen fra én ramme til den næste: Se, forstå, forme og bygge.
perspektiver
- de retninger designeren undersøger i
Design opstår i relationen mellem afsender, modtager og kontekst.
Jeg bruger de begreber frem for “bruger” og “målgruppe”, fordi de gør det lettere at skelne mellem de forskellige aktører i en opgave. “Bruger” kan både være opgavestiller, beslutningstager, medarbejder eller slutbruger, og “målgruppe” kan på samme måde pege på flere led i kommunikationen.Med afsender, modtager og kontekst bliver det tydeligere, hvem der vil opnå noget, hvem designet skal give mening for, og hvilke rammer løsningen skal fungere i.
Perspektiverne bygger på klassisk kommunikationstænkning, men bruges her som en strukturerende dimension i designprocessen: de hjælper med at sortere mulighedsrummet og pege på, hvor designeren skal kigge for at forstå opgaven.
rammer
- de arbejdsrum processen afklarer
Designprocessen bevæger sig gennem fire rammer: mulighedsrum, problemfelt, koncept og design.
Hver ramme repræsenterer en kvalificeret indsnævring af mulighederne i den foregående og fungerer som præmis for det videre arbejde. Bevægelsen går fra et åbent felt mod stadig mere afgrænsede arbejdsrum.
Rammerne er ikke aktiviteter i sig selv. De er de arbejdsrum, der afklares gennem handlinger, og som hjælper designeren med at rammesætte næste del af arbejdet. De gør det muligt at arbejde mere målrettet, fordi kompleksitet gradvist destilleres, og det væsentlige træder frem.
handlinger
- det designeren gør for at drive processen
Designprocessen består af fire grundlæggende handlinger: se, forstå, forme og bygge.
Handlingerne beskriver det, designeren gør for at bevæge sig fra én ramme til den næste. De er ikke faste trin, der altid udføres i samme rækkefølge, men grundbevægelser, der ofte gentages og overlapper undervejs.
At se handler om at åbne feltet og indsamle information uden at konkludere for tidligt.
At forstå handler om at analysere og sammenholde indsigter, så problemet og retningen bliver tydeligere.
At forme handler om at omsætte konceptet til struktur, funktion og oplevelse.
At bygge handler om at realisere designet i praksis, så det bliver til et produkt, der kan bruges.
Tilsammen beskriver handlingerne den bevægelse, hvor kompleksitet gradvist destilleres til en konkret løsning.